Om os

Fra historisk husmandssted til moderne økologisk familielandbrug

Vi bor på et ”husmandssted” med tilhørende 10 tdr. land. Et husmandssted som blev udstykket fra præstegården i Brændekilde i 1927.

Vi købte ejendommen i 1987 og omlagde til økologi i 1992.

Vi har forpagtet en del jord og græsningsarealer af Odense kommune. I alt driver/passer vi ca. 100 tønder land.

Vi har en alsidig husdyrproduktion bestående af 12 moderdyr af racen Hereford. 25 moderfår af racen texel og lidt krydset race mellem texel og friser. Vædderen er af racen texel. Derudover har vi En mindre fjerkræsproduktion bestående af ænder, gæs og kyllinger.

Hvorfor vi valgte økologien

Tanken om økologi opstod meget naturligt, da vi i 1992 blev gjort opmærksom på af Odense Kommune, at vores egen vandbrønd var forurenet med et for højt indhold af nitrat.

Vi opsagde derfor vores daværende forpagtningsaftale og begyndte omlægningen til økologisk drift. Jorden omkring gården blev opdelt i græsfolde og arealer til korndyrkning, og vi anskaffede et par får samt nogle kyllinger og gæs til eget husbehov.

Høns havde vi allerede, og lidt efter lidt voksede produktionen. Efterspørgslen på blandt andet kyllinger og gæs steg, og senere kom også en sortbroget tyrekalv til gården.

Økologisk drift og naturpleje i dag

I dag driver vi gården på deltid og har samtidig forpagtet en række jord- og græsningsarealer af Odense Kommune. Samlet driver og passer vi omkring 100 tønder land.

Vi modtager Økologisk Arealtilskud til at drive bedriftens landbrugsarealer økologisk. Tilskuddet har til formål at øge det økologiske areal i Danmark og samtidig skabe bedre vilkår for miljø og biodiversitet. Det er med til at sikre, at vi kan fastholde en økologisk jordbrugsproduktion og producere økologiske fødevarer.

Bedriften har desuden modtaget tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Formålet er at beskytte og forbedre naturen og biodiversiteten i områderne. Arealerne plejes blandt andet gennem afgræsning og slæt, så vi samtidig kan bidrage til en god og langsigtet naturpleje.

Et gammeldags økologisk landbrug med moderne metoder

Vi driver et økologisk, familieejet landbrug med stolte traditioner og respekt for naturen. Hos os hænger dyrevelfærd, bæredygtighed og gode råvarer tæt sammen.

Vi har grise af racerne Landrace, Sortbroget og Duroc, som trives på friland året rundt. Kombinationen giver robuste dyr og kød med en helt særlig smag og kvalitet.

Vores fårehold består af Dorset, Texel, Lleyn samt forskellige krydsninger. Dyrene går ude i det fri, hvor de både bidrager til naturpleje og leverer velsmagende lammekød.

På gården har vi også høns, hvide gæs i sæson og danske landænder i sæson. Vores fjerkræ lever et naturligt liv med masser af plads og frisk luft.

Vi holder desuden Hereford-kødkvæg – en rolig og robust race, som giver kød af høj kvalitet gennem afgræsning på naturarealer.

Fra markerne til gårdbutikken

Som en vigtig del af driften dyrker vi økologiske fødevareafgrøder som brødhvede, hestebønner og ærter. Afgrøderne indgår både i foder til dyrene og i fødevareproduktionen.

Vi har også vores egen bigård, hvor bierne producerer økologisk honning. Det giver ikke kun en naturlig sødme til vores sortiment, men bidrager samtidig til bestøvningen af markerne og et rigt dyre- og planteliv omkring gården.

Gårdbutikkens åbningstider

Butikken har høflig selvbetjening alle ugens dage fra kl 8 til kl 20

Har du brug for hjælp eller lidt dyre udskæringer er.
Så kan du se åbnings tider ved at gå til kontakt.

Du er også velkommen til at bestille økologisk kød online.

Besøg på gården

I løbet af året åbner vi dørene for flere forskellige arrangementer f.eks. fårets dag påskelørdag og økologisk høstmarked første weekend i september.

Man kan som institution, skole m.m også komme på et lærerigt besøg, kontakt os da for en nærmere aftale.

 

Find vej til Dreyers Gårdbutik

Du finder Dreyers Gårdbutik på Bindekildevej 93, 5250 Odense SV, lidt uden for Brændekilde. Brug kortet herunder til nemt at finde vej til gården og vores gårdbutik.

Menu